|
Familien Slægtsforskning |
|
| # | Ikon | Beskrivelse | Knyttet til |
|---|---|---|---|
| 151 |  | En lille Piges Død i Vindmotoren. En frygtelig Ulykke skete Tirsdag hos Gaardejer Koustrup, Gærum i Vendsyssel. Hans 8-aarige Datter stod paa et hølæs i Nærheden af Vindmotoren; hun traadte et skridt frem, hvorved Vindmotoren greb fat i hendes Klæder og førte hende med sig. Inden man fik Motoren standset, var den lille Pige kvalt. | |
| 152 | | Et bilsammenstød fandt i Lørdags Sted på Hjørnet af Søndergade og Starengvej. Gdr. Alfred Jensen, Tyrrestrup, Thorshøj, kom kørende ad Søndergade med sin Hustru, en seksaarig Søn og Fru Gdr. Niels Jensen, Fladbirk, som Passagerer. Ad Starengvejen kom Gdr Ejnar Pedersen, Hammelmose, kørende. De to Køretøjer tørnede sammen i Svinget. Alfred Jensens Bil fik Forpartiet knust og havnede i Grøften. Selv slap han uskadt, men hans Hustru fik et dybt Kødsaar paa det ene Ben. Sønnen og Fru Jensen fik Hudafskrabninger i Ansigtet. Ogsaa Ejnar Pedersens Bil blev en Del ramponeret. Politiet optog Rapport. | |
| 153 | | Farlige Karbolomslag En Lægehistorie fra Aalborg, der advarer mod Brug af Karbol i længere Tid. Det er i store Krese af Befolkningen en udbredt Opfattelse, at Karbol er et særlig godt og særlig "skrapt" Helbredelsesmiddel overfor Saar. Men langvarig Brug deraf kan rumme en alvorlig Fare. Læge Ole Bouet fortæller i "Ugeskrift for Læger" et godt Eksempel herpaa. Det drejer sig om en 46-aarig Kvinde, der har været indlagt paa Aalborg Kommunehospitals Kirugiske Afdeling hos Overkirurg Harald Møller. Hun havde for en halv Snes Aar siden efter en Abort faaet Saar paa højre Underben, og disse Saar havde ikke været lægt siden. For syv Aar tilbage bliv hun indlagt paa Hospitalet, og Saarene mindskedes noget, men Patienten blev utaalmodig, afbrød Behandlingen og forlangte sig udskrevet. De følgende Aar bredte Saarene sig en Del og var navnlig overordentlig smertefulde. Da hun af velmenende Naboer hørte, at Karbolvandomslag kunde lindre, begyndte hun paa denne Behandling, og da den gav hende "Ro i Benet", fortsatte hun troeds Lægens Advarsler med den. For tre Aar siden blev hun paany indlagt paa Hospitalet, og paany begyndte Saarene at komme sig, men efter to Maaneders Forløb forlangte hun at blive udskrevet. Kort Tid efter sin Hjemkomst begyndte hun igen paa Karbolvandomslagene - "den eneste Behandling, der kan tage Smerterne", erklærede hun - og blev ved med det, indtil hun blev saa medtaget, at hun ikke kunde støtte på Benet. Desuden led hun af tiltagende Træthed, Mathed og Appetitløshed og havde i en Maaned maattet holde Sengen. Hendes Ansigthud var blevet noget brunlig og hendes Ører meget mørke. Det viste sig, at hun ugentlig gennem fire Aar, bortset fra den 3 Maaneders Hospitalspause, havde brugt to Liter 2 pCts Karbolvand, anvendt som Omslag, der ofte skiftedes flere Gange daglig, og at hun nu led af den saakaldte Karbol Ochronose, en Sortfarvning af Huden og Ørebrusket. Under Hensyntagen til denne Patients sociale Forhold, til Smerterne, den store urene Saarflade, Betændelsen og andre Symptomer ansaa man paa Hospitalet en Operation for nødvendig, og Benet blev amputeret. Amputationssaaret heledes godt. Blodmangelen aftog langsomt, efter en 3-4 Ugers Forløb blev Appetitten større, og Patienten fik Huld og Kræfter. Dr. Bouet oplyser, at Karbol tidligere har spillet en meget stor Rolle som "saarrensende Middel", men i de senere Aar er blevet erstattet med mindre giftige antiseptiske Midler og nu kun benyttes efter Husraad. Et Tilfælde som det her skildrede vil mane til Forsigtighed og faa Lægerne til at skride alvorligt ind, naar de hører, at en Patient bruger Karbolomslag, saa meget mere som denne Behandling faktisk er smertestillende, og den Syge derfor let fristes til at fortsætte den gennem længere Tid. | |
| 154 | | For 50 Aar siden - 1896. Hjørring 24. April: Gdr. Ole Jensen har i disse Dage solgt sin Gaard "Tyrrestrup" i Torslev Sogn, hvor der holdes en Besætning af 33 Fækreaturer og 6 Heste foruden Faar og Svin, til Forvalter Chr. Jensen, Gadensgaard i Volstrup, for en kontant Købesum af 28,000 Kr. I Handlen medfulgte Besætning og Inventar. Ole Jensen, Tyrrestrup, har derefter af Propr. Møller købt Gaarden "Faurholt" i Horsens Sogn af Hartkorn 7 Tdr., for en Købesum af 66,500 Kr. - Timelønnen for Murersvendene i Hjørring er bleven forhøjet fra 30 til 33 øre. | |
| 155 | | Fortsættelse om gravfundet Gravfundet i Mosbjerg. Som tidligere meddel var man ved Hr. A. Jensens Gaard, Vaaen, stødt paa en mandslang stensat Grav fra den romerske Stenalder, det første Var Hundrede Aar efter Christus. I det ene Hjørne af den opdagedes to Lerkar, men Ejeren lod disse være urørte og sendte Meddelelse til "Vendsyssels historiske Museum". Det lykkedes en Assistent derfra at optage fuldstændig samtlige i Graven værende fem Larkar, af hvilke tre ere prydede med romerske Ornamenter. Man maa være Hr. Jensen meget taknemlig for hans Omsigt, thi de tre sjældneste Kar bare absolut gaaede til Grunde, saafremt de ikke bare blevne udegravede at en Sagkyndig. Hr. Jensen har stenket det smukke Fund til Museet. | |
| 156 | | Forældrenes meddelelse om Christens død Gud Fader hjemkaldte i Dag vor kære Søn, Christen Østergaard, 20 3/4 Aar gl., efter længere Tids Sygdom. Emb, den 9. Maj 1913. Mine og Bertel Østergaard. Begravelsen foregaar fra Hjemmet til Vraa Valgmenigheds Kirkegaard Fredag den 16. ds., Kl. 1. | |
| 157 | | Frederikshavn Sygehus har ingen 1. reservelæge. Reservelæge Ole Bouet, Aalborg Kommunehospital, der var antaget som 1. reservelæge ved Frederikshavn Sygehus, og skulde have tiltraadt Stillingen den 1. August, er af Ribe Amtsraad blevet ansat som Overlæge ved Sygehuset i Brørup. Frederikshavn Sygehus staar saaledes nu uden 1. reservelæge, men der søges paa kraft efter en ny. | |
| 158 | | Frederikshavns Borgeres Ærepræmie: ... Fru Jensen, Nørre Graarup, for en Kosamling. ... | |
| 159 | | Fru Cathrine Petersen, Haandværkerstiftelsen i Hjørring Enke efter Karetmagermester Petersen, Østergade 8, fylder Torsdag den 24. Oktober 80 Aar. Hun er født i Gangsted ved Horsens og var Søster til afdøde Overbetjent Nielsen, Hjørring. Ved sit giftermaal kom hun til at bo i Hjørring, og her har hun haft sit Hjem siden. Fru Petersen kan se tilbage paa et usædvanlig stræbsomt Liv, der altid har været præget af stor Virkelyst. Hun var en dygtig og omsorgfuld Husmoder, som forstod at skabe et lyst og lykkeligt Hjem for sin Mand og deres fire flinke Sønner. Den ældste Søn var Bankdirektør Volstrup Petersen, Den danske Andelsbank, som døde for flere Aar siden, den næstældste Søn, der uddannede sig i Faderens Haandværk, er bosat i Kanada, en tredje Søn er Mekaniker i København, og den yngst er fra 1. November d. A. udnævnt til Amtsligningsinspektør i Ringkøbing Amt. Trods den fremskredne Alder er Fru Petersen levende interesseret i Tidens Spørgsmaal, og skønt Helbredet lader noget tilbage at ønske, færdes hun dog stadig blandt sine mange Venner baade i By og paa Land, hos hvilke hun altid er en velset Gæst, ligesom disse ofte finder Vej til hendes hyggelige Hjem paa Handværkerstiftelsen. | |
| 160 | | Guldbryllup Dagen i Gaar oprandt med Solskin, og den blev i alle Henseender en virkelig Solskinsdag for det gamle, agtværdige Ægtepar. Fra Morgenstunden af vajede Flad fra Gaard og Hus, og ovre i Vraa saas Flagning over alt. Børn og Svigerbørn samledes om Formiddagen i Guldbrudeparrets Hjem og gik derfra sammen til Kirken, hvor Pastor Bertelsen tog dem til Alters. Om Eftermiddagen strømmede Folk til Østergaard fra nær og fjern. Et telt var rejst i Gaarden til Brug for de danselystne. I Stuerne stod Dækket Bord til ca. 100 Personer; men der maatte desuagtet paany dækkes til et Hold paa ca. 70 Personer. Ved Bordet talte Højskoleforstander Terkelsen for Guldbrudeparret. Han mindede om Grundtvigs Ord, da denne i 1866 sammen med Tscherning gik til Kongen og bad for den gamle Grundlov. Man spurgte Grundtvig, hvorfor han fulgtes med Tscherning, som han ellers ikke stod paa saa god Fod med. Grundtvig svarede: Vi mødes, men vi følges ikke. Tal. troede, at Forholdet mellem Bertelsen og Hustru i Begyndelsen havde muliggjort mangt et dejligt Møde, hvoraf lidt efter lidt var voret et trofast og skønt Følgeskab. Pastor Jens Bertelsen talte stemningsfuld for Børnene. Det er et skønt og herligt Syn at staa paa Baalhøj ved Børglumkloster og se Solen dale ned bag det glitrende Hav mod Vest. Men det er næsten endnu dejligere at vende Blikket mod Øst og se Solstraalerne glimte i Ruderne i de mange, mange Hjem, der ligger trindt og tæt inde paa Landet. De to Gamle, der nu staa i deres Livs Aften, har den Lykke at kunne se Glædens og Tilfredshedens Lys Skinne i mange kære Børn og Svigerbørns Blik. Og det er Børnenes Ros, at de har gjort deres Forældre Glæde. Gaardejer P. Sejersen, Odder, talte for Vendelboerne i Almindelighed og sine Svigerforældre i Særdeleshed. Han udtalte sin Glæde over at have lært Vraa Højskole at Kende og udtalte en Tak til dens Beboere, for hvad de havde været for ham og hans Hustru. Lærer Henriksen, Vraa, talte kønt for Børn og Svigerbørn. Mellem Talerne blev der Sunget blandt andet en af en Ungdom forfattet Sang, af hvilken vi nedenfor aftrykker et Par Vers: Som Kærlig Ord bandt sammen de to i hver en Stund, saa lød et Ja og Amen dertil af Hjertensgrund fra Børnelæber glade, som fandt det bedste Stade i samme Følgeskab. At Ordet her i Muldet paa Støbets Vandringsgang kan faa som selve Guldet en ægte, lødig Klang, det skyldes, at det finder og sammen med sig binder det stærke Guddomsord. Nu staar i Aftenstunden det gamle Brudepar, de staar med Smil og Munden, i Øje Taaren klar. Gud giv, at Aftenglansen maa Flette Brudekransen af Jesu Kristi Fred. Efter Bordetspredtes det store Slskab i Stuerne, og en stor Del, ogsaa Guldbruden, traadte Dansen ude i Teltet. En Mængde Telegrammer indløb. Ligeledes en Rigdom af Gaver, blandt hvilke et Par Lysearmstager af Sølv samt et Billede af Brudeparret med Børn vakte særlig Opmærksomhed. C. Bertelsen har som forleden omtalt fungeret som Sognefoged i 50 Aar pa 14 Dage nær, saa han kunde godt have fejret sit 50 Aars Jubilæum samtidig med. Desuden har den gamle Sognefoged - som nævnt - i mange Aar været medlem af Repræsentantskabet for Hjørring Discontobank, fra hvilken en Deputation i Kaar var mødt for at overbringe Lykønskning. Endelig kan det noteres, at Dagen faldt sammen med et af Børnenes Bryllupsdag og en Fødselsdag. Det blev en hyggelig Fest, hvortil Guldbruden særlig bidrog ved sin Nærværelse, saa hist, saa her, og det kan træffende siges ved denne Lejlighed, at "Kvinden er Livet i Huset". Og det har hun nok været for C. Bertelsen i alle de 50 Aar, de har delt Aar sammen. b. | |
| 161 | | Guldbryllup Chr. Nielsen og Hustru, Øster Løgtved, Hørby Sogn, fejrer i Morgen, den 7. Juli, deres Guldbryllup. Guldbrudgommen er 74 Aar gammel, men trods de mange Aar er han alligevel saa rask og rørig, at han maaske nok kunde gaa med ”Sikringsstyrken” igen. Han var med i 64, og deltog blandt andet i Dannevirke-Tilbagetoget og kom ved Sankelmark med i Sammenstødet mellem de østrigske og danske Tropper. Her gik det hårdt til, og kun et Tæppe reddede Chr. Nielsen fra Døden. Soldaterne havde nemlig store Tæpper om Halsen for at skærme sig mod den bidende Kulde, og lige før Nakkehvirvlen havde 2 Kugler boret sig ind og gennemhullet de fleste af Lægene i Tæppet, men Chr. Nielsen havde ingen Skade taget. Senere havde Chr. Nielsen mange Krigsoplevelser, særlig ved Gadekampen i Vejle. Han fortæller meget interessant disse Begivenheder. Ø. Løgtved er Chr. Nielsens Fødehjem. Her har hans Fædre boet i hundreder af Aar i mange Generationer. Hans fader var død, da han kom hjem fra Krigen. 1865 blev Chr. Nielsen gift med Ane Christensdatter fra Langtved i Volstrup Sogn og overtog derefter sin Fædrenegaard. Trofast har de begge siden stået hinanden bi og opdraget en Børneflok, hvoraf de fem er levende. En Søn overtog Gaarden 1904. Gentagne Gange har Chr. Nielsen været Medlem af Sogneraadet og haft andre Tillidshverv. Han var meget medvirkende ved Badskær Kirkes Opførelse, og der har ikke været mange Gudstjenester i denne Kirke, uden at Guldbrudeparret har været til Stede. Det er et Hæderspar, der ved sin beskedne og bramfrie Færd har vundet Beboernes Agtelse og Tillid! Vi ønsker dem til Lykke. -p | |
| 162 | | Halveret Straf til Kantinevært og Stikker Kolding, Torsdag (RB) Ved Retten i Holsted var Lorenz Thaysen idømt 10 Aars Fængsel for at have angivet Overlæge Ole Bouet, Brørup, og en Arbejdskammerat og for at have været Kantinebestyrer i Langeskov og Haderslev Osterskov. Venstre Landsret i Kolding halverede i Dag Straffen til fem Aar, men stadfæstede Konfiskationen af 25.000 Kroner. | |
| 163 | | Hønsene faar - men ikke børnene! Skarp ernæringskommentar af hospitalslæge Chefen for amtssygehuset i Brørup i Sydjylland overlæge Ole Bouet oplyser i Ugeskrift for Læger, at han i de sidste 1½ aar har behandlet 17 børn med engelsk syge. Tre af børnene døde, 11 kom sig og er udskrevet, og tre er fortsat til behandlin. Man havde ellers troet, at den moderne vitaminoplysning havde faaet befolkningen til at anvende en saa varierende kost, at engelsk syge praktisk talt var udryddet. Dr. Bouet knytter følgende lidt skarpe kommentar til sin redegørelse: "Mærkeligt er det, at enhver grise- og hønseholder er meget omhyggelig med at give sine opvoksende dyr det rette vitamintilskud, medens børnene, forældrenes dyreste eje, ikke nyder dette gode" | |
| 164 | | Indbydelse Familie, naboer og venner indbydes til en kop kaffe i andledning af min fødselsdag, onsdag den 29. april kl 19,30 paa hotel "Klitbakken" i Løkken. Man bedes melde sig til tlf. 166 Løkken senest den 27. april. Niels Østergaard, Sdr. Allé, Vraa. | |
| 165 | | Indbydelse Familie, naboer og venner, der vil glæde os den 13. august, er hjertelig velkommen i >>Bøgelund<< ved Slotved skov. Kaffekanden er varm hele dagen. Katrine og Martin Pedersen Kærholm, Sindal | |
| 166 | | Jordefærd I forgaars jordefærdes Veteran, Dbmd. Kresten Nielsen, Løgtved, paa Badskær Kirkegaard. Hele det store Følge, vel 200 Mennesker, samledes ved 1-Tiden paa Gaarden Løgtved, hvor Pastor Nielsen talte. Her havde han levet og virket fra sin Barndom. I kampen nede ved grænsen strejfede Fjendens Kugler ham; Døden var ude efter ham men fandt ham ikke. Man bar den blomsterdækkede Kiste ud paa vognen, og med Vaabenbrødrenes Fane i Spidsen drog Toget, der bestod af 24 Biler og 10 Vogne, til Badskær Kirke, der var pyntet med Grønt og Blomster. Kirken fyldtes til Trængsel. Atter talte Pastor Nielsen, denne Gang særlig til Enke, Børn og Børnebørn. Til Slut bragte Sønnen, Kresten Nielsen, ejeren af Løgtved, paa Familiens Vegne det store Følge hjertelig Tak for Deltagelsen. | |
| 167 | | Jordefærd Sogneraadsmedlem, Gdr. Jens Jensen, "Busken", Hørby, der afgik ved Døden paa Hjørring Sygehus efter kort Tids Sygeleje, kun 62 Aar gl. blev i Gaar begravet paa Hørby Kirkegaard. Et meget stort Følge fulgte ham til hans sidste Hvilested. I Hjemmet talte Lærer Stefensen, Estrup og fremdrog Minder fra Jens Jensens Virksomhed. I den smukt pyntede Kirke, hvor Baaren blev ført ind, talte Pastor Madsen, Volstrup, ud fra Ordet: Vort Borgerskab er i Himlen. Efter Jordpaakastelsen talte Chr. Sulby paa Afholdsforeningens Vegne og Sogneraadsformand Rasmus Mikkelsen paa Sogneraadets Vegne. Hørby og Sæby Afholdsfaner repræsenterede de to Foreninger. En Søn takkede på Familiens Vegne for den store Deltagelse. | |
| 168 | | Jordefærd. Paa Badskær Kirkegaard begravedes under stor Deltagelse tidligere Gaardejer Chr. Nielsen, Villa Løvtved, Badskær. I Kirken talte Pastor Gamst, Hørby, smukt over afdøde, og efter Jordpaakastelsen takkede lærer Poul Dahl Nielsen, Badskær, paa Familiens Vegne for Deltagelsen. Til Baaren var der sendt mange Kranse, der iblandt flere med Baand, bl. a. fra Hørby og Omegns Sparekasse. | |
| 169 | | Jordefærd. I Tirsdags jordedes, under ualmindelig stor Deltagelse paa Mosbjerg Kirkegaard Gaardejer Chr. Jensen af Nørre Graarup. Kirken var fyldt til sidste Plads, og under dyb, alvorlig Stilhed holdt Pastor Engberg en gribende Tale over Ordet: Hvem kan vælte os Stenen fra Indgangen til Graven. Efter at Kisten var sænket i Graven og Salmesangen sluttet, afsløredes en af Mosbjerg Mejeri skænket en smuk Mindesten over den afdøde. Paa Bestyrelsens Vegne bad Sognefoged Olsen Enken og Børnene modtage denne som Bevis paa den Deltagelse og Anerkendelse, som vi skylder vor afdøde Formand. Proprietær A. Jensen Jensen, Vasen takkede paa Familiens Vegne for den store Deltagelse. Gaardejer Chr. Jensen var en oplyst og dygtig Mand, baade i sin hjemlige Bedrift og i sine offentlige Hverv var han yderst samvittighedsfuld og paapassende. I hans Egenskab af Formand for Mosbjerg Andelsmejeri og under hans Ledelse heraf var intereskendskabet fuldstændig betrygget. Han satte sig med Grundighed ind i de Ting, han fik med at gøre, og ingen Sag fik hans Anbefaling, der ikke i Forvejen var vel overvejet og gennemtænkt. Der var over hans Person og hele Væremaade en Bestemthed og Karakterfasthed, som gjorde ham velskikket til offentlige Hverv det er derfor beklageligt, at denne Mand skulde rives bort i saa ung en Alder, kun 39 Aar gl. Han efterlader sig Enke og tre Børn. | |
| 170 | | Jordfærd Gdr. Jens Jensen, "Busken", begravedes i Torsdags paa Hørby Kirkegaard under stor Deltagelse. Til Baaren var sendt mange Kranse, hvoraf flere signerede, ligesom Sæby og Hørby Afholdsforeninger var mødt med Faner. I Hjemmet talte Lærer Steffensen og takkede afdøde for godt Naboskab. Pastor Madsen talte i Kirken ud fra Ordene: "Vort Borgerskab er i Himlen", og skildrede Jens Jensen som den gode Borger paa Jorden, hvilket Præsten overførte til det himmelske. Ved Graven takkede pens. Landpost Chr. Sulby, Sæby, afdøde for det store Arbejde, han havde udført for Afholdssagen. Amtsraadsmedlem Rs. Mikkelsen takkede for godt Samarbejde i Sogneraadet, og en Søn af afdøde takkede for Deltagelsen. | |
| 171 | | Lendum Dødsfald Frk. Kristiane Jensen, Nygaardsvej 7, Lendum, er efter længere tids svagelighed død i sit hjem, 76 aar gammel. Kristiane Jensens fødehjem var Kjærsgaard i Lendum, hvor hun lagde sin egentlige livsgerning, idet hun hjalp sine forældre med gaardens drift. Da hendes forældre døde, blev Kjærsgaard solgt til en brorsøn, og Kristiane Jensen købte hus i Lendum by. | |
| 172 | | Læge Ole Bouet, Horsens Søn af nylig afdøde Grd. Lars Bouet, Øxenhede, er fra 1. Jan. ansat paa Kommunehospitalet i Aalborg som første Reservelæge. | |
| 173 | | Mindeord En Læserinde har send os en lang Mindeartikel om afdøde Mariane Jensen, Tyrrestrup. Det hedder heri: Naar jeg, der har kendt Mariane gennem mange Aar, tænker tilbage saa det, som ser jeg hende for mig i tre billeder, hvoraf hvert enkelt staar ganske tydeligt for mig. Det første er det, der altid mødte mig, naar man kom til Tyrrestrup: Mariane der på sin stilfærdige, rolige Maade og med sit milde, glade Ansigt kom ud og bød en velkommen. En Velkommen, der hos hende aldrig var Mundsvejr, som man ganske tydeligt følte, kom fra Hjertet. Det andet Billede viser mig hende i hendes travle Færden i Køkken og Stuer for at gøre alt saa godt som muligt for Gæsterne. En Travlhjed, der dog aldrig hindrede, at hun ogsaa fik Tid til at beskæftige sig med hver enkelt og fik enhver til at føle sig som hjemme. Det tredie Billede stammer fra de senere Aar, da Mariane ikke mere var saa rask og rørig, men dog var fuldstændig aandsfrisk og optaget af Dagens og Tidens Problemer. Da ser jeg hende for mig siddende i sin store Lænestol ved Sybordet foran Vinduet beskæftiget med et Haandarbejde, som Regel et eller andet til Børnene. Naar Mariane sad her, kunde hun mens hendes Hænder var travlt beskæftiget, fortælle. Fortælle interessant om sine unge Dage, om sit Liv, som det gennem Aarene havde formet sig, sammen med Mand og Børn, fortælle om sine Sorger, men ogsaa om sine Glæder, saa man selv blev glad ved at gøre paa hende. Mariane kunde imidlertid mere end fortælle; hun unde ogsaa lytte- lytte til Beretningerne om andre Menneskers Glæder og Sorger og tage levende Del i dem. Og dette sidste Billede af hende tror jeg, er det der stærkest vil blive staaende i min Erindring. | |
| 174 | | Mindeord Da Anna Koustrup, Flauenskjold, stille sov ind den første dag i det nye år, mistede familien en god og kærlige mor. Ikke blot familien vil savne hende, men også blandt venner og naboer, vil hun blive husket som et godt og hjælpsomt menneske. De mange år med den hårde slid ved landbruget, som en god hustru og mor til stor børneflok, have i den grad hærdet hende, så hun i sin alderdom var i besiddelse af en usædvanlig energi og livsvilje. Dette livsmod tog Anna Koustrup med sig på alderdomshjemmet i Flauenskjold, hvor hun boede sine sidste leveår. Aldrig så vi hende med hænderne i skødet, altid travlt optaget af at sy og brodere fra morgenstunden. Hele små kunstvæærker kunne disse hænder fremtrylle. Det var som om, at den skaberblæde, som hun ikke før havde haft tid til at udfolde, nu kom frem. Familie og venner, som hun har givet disse smukke ting, vil i mange år glæde sig over dem og mindes Anna med taknemlighed. Anna Koustrup oplevede sin sidste jul med stor glæde hos familien. Den yngste søn, der bor i Canada, var også hjemme. Vi er mange, der vil mindes hende som en god hustru, en kærlig mor, en god ven og nabo, og en dygtig og stræbsom husmor, og de mange smukke kranse og blomster, der nu smykker hendes grav på Gærum Kirkegård, minder også herom. Æret være Anna Koustrups minde. P. Christensen, Elmevej 9, Frederikshavn | |
| 175 | | Mindeord Vi har modtaget: Ved fhv. gdr. og sognerådsformand Martin Pedersens død er en markant og personlighed gået bort. Vi husker ham fra dengang, vi som børn sammen med vore forældre kom på Øster Stensbæk. Hans ord var lov i hjemmet, det hjem, der var præget af usædvanlig gæstfrihed og hjertelighed. Vi fik der et nært venskab til ham og hans familie. I årene, der kom, gik sorgerne ikke de to familier forbi, men venskabet fortsatte, da Martin Pedersen og vor mor Kathrine i en moden alder giftede sig og flyttede fra Øster Stensbæk til Kærholm ved Sindal. Martin Pedersen var såvel i sit kommunale arbejde som i sit private liv usædvanlig reel og samvittighedsfuld. Det var især de små og svage samt de ældre i samfundet, der stod hans hjerte nær. Han var en nøjsom mand, og et højskoleophold som ung kom til at præge ham hele livet. Højskoleaftnerne i Hørmested Forsamlingshus var noget, han så hen til med stor glæde. I hjemme var han stadig manden, der modtog os med et hjertelig velkommen. Han var uendelig glad for besøg og var lykkelig og tilfreds med tilværelsen. Hans ord lød sådan skrevet af ham i hans dagbog: "Vi to gamle mennesker har det så godt". I taknemlighed for den godhed, vores mor og vi børn har modtaget fra ham og hans familie: Æret være hans minde. A. M. C. | |
| 176 | | Mrs. Jorgen Andersen Passed Away Sunday Had Been Seriously ill Since Christmas Day; Funeral Held Wednesday Afternoon At the First Lutheran Church; Interment At Wallingford. The people of Graettinger and Vieinty learned with sorrow Monday morning that Mrs. Jorgen Andersen had passed away Sunday evening at 11:20. All knew of the seriousness of her condition and the hopeless though valiant battle she was making for life and though the sad news of her death was not a surprise it ended the hope that relatives and friends entertained for her recovery. Mrs. Andersen was taken ill last fall with an ailment that afected the stomach. The trouble was never definitely diagnosed though an x-ray picture failed to ahow a growth of any kind. She spent several weeks in the Birney hospital at Esterville and returned home feeling improved in health. She was recovering nicely until Christmas day when she was taken quite ill and in a short time her condition was very serious. She gradually grew worse until death ended her sufferings Sunday. The funeral was held Wednesday afternoon. Services were conducted at the home and at the First Lutheran church in this city at two o'clock. The pastor, the Rev. M. Mandsager afficiated. He was assisted by Rev. Marsted, of Minneapolis, a friend of the Andersons family. The large church was filled with neighbors and friends og the deceased who gathered to pay ther last respects to her memory. Banks of beautiful flowers were in evidence at the home, the church and the grave. Interment was in the Wallingford Lutheran cemetery where her parents are at rest. The pall bearers were S. E. Sandvig, Charley Jackson, Chris Jensen, Peter F. Petersen, Tom Helgeson and Carl Thoreson. Anna O. Myhre was born on the Myhre homestead in High Lake township three miles north of grattinger March 23 1884. She was 48 years of age last March. Her parents, Mr. and Mrs. Iver Myhre were pioneers of this section. They homesteaded in High Lake township 68 years ago shortly after the close of the Civil war. On May 22, 1912, Anna Myhre was united in marriage to Mr. Jorgen Anderson. The Ceremony was performed in Graettinger, the Rev. S. O. Sande officiating. During the twenty years of their married life Mr. and Mrs. Anderson made their home on their farm northwest of graettinger. Mrs. Anderson's sad death at such an early age in life is mourned by her husband, by two adopted children, Lyle and Marie, and by two sisters and four brothers. The sisters are Mrs. storhow and Caroline, of Esterville. The brothers are Oscar, of Jackson, Minnesota; Martin of Graettinger; Albert of Huntington, Iowa; and Elmer of Ankenny, Iowa. Mrs. Anderson's death at such an early age in life is sincerely mourned by the people of graettinger and vicinity. She was popular among all her friends and acquaintances. She was at all times cheerful, pleasant and agreeable and was an active worker in church and other affairs in her community. She was at all times hearty and robust and was scarcely ever ill until stricken with the ailment that caused her death. Mrs. Anderson was a devoted wife and a helpful companion and will be sadly missed from the happy family circle. Neighbors and friends who prized her friendship so highly feel keenly the loss they have sustained. The loving brothers and sisters mourn deeply over the death of their youngest sister. A good wife, a true friend and a loving sister has been called by death. the boy and girl who knew her as mother and upon whom she showered love and affection have also suffered a deep sorrow. The First Lutheran church of which she was a faithful member has lost one of its most devout and pious members. Thos who are left to mourn the passing of this good woman have the consolation of knowing that God does all things for the best. Those whom He loves best are often sorely tried in this world. The Times extends sincere sympathy to Mr. Anderson, to the motherless boy and girl and to the sad and heart breaking sorrow they have been called upon to bear and we sincerely hope that time will lighten the burden of sorrow they now feel so keenly. Relatives from out of town who were in atendance at the funeral were Mr. and Mrs. Elmer Myhre, of Ankenny, Iowa; Oscar Myhre, of Jackson, Minnesota, Albert Myhre of Huntington, Iowa and Marinus Anderson, of Clarion. There were also numerous of other relatives and friends from Ruthven, Wallingford and Esterville in attendance at the last sad ritees. | |
| 177 | | Mørk cyklist kørt ned og dræbt Hjørring: Den 68-årige enkefru Gudrun Marie Andersen, Jerupvej 723, Vogn ved Tolne, blev dræbt torsdag ved 17-tiden, da hun cyklede på landevejen mellem Mosbjerg og Tolne. Fruen blev ramt bagfra af en bil og blev slynget op på taget og ud i rabatten, hvor hun ramte en vejsten. Ifølge politiet kørte fru Andersen uden lys. | |
| 178 | | News Jorgen Anderson has purchased a new 1913 model Ford auto of the Paulsen and Jensen garage. Guess Jorgen can go some now. | |
| 179 | | Niels´ dødsfald Fhv. Gdr. Niels Østergaard, Rubæk, Vrå, er efter nogen tids sygdom død på Vrå Alderdomshjem, 85 år. Han var født på Em Hedegård som søn af Bertel Østergaard, og efter en solid landbrugsuddannelse, som bl. a. omfattede højskoleophold, købte han og hustruen i 1922 Rubæk i Sdr. Vrå. I 40 år blev gården rammen om et rigt familieliv, hvor der nok blev arbekdet hårdt, men hvor der også var tid til de stille glæder med hyggeligt samvær og hyppige sammenkomster med familie, naboer og de mange venner. I 1962 solgte de Rubæk, og Niels Østergaard og hans hustru flyttede til et nyt hus på Sdr. Alle i Vrå, hvor de havde nogle gode år sammen, indtil fru Østergaard døde for 15 år siden. Niels Østergaard var en meget vellidt, dygtig og respekteret mand, og han havde mange tillidsposter. Således var han i 17 år medlem af Vrå Sogneråd og var sognerådsformand i de vanskelige krigsår 1943-46. Han var formand for Vrå Mejeri, i bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, kvægavlsforeningen, Hjørring Amts smøreksport, Danish Dairies og i Vrå Sparekasses tilsynsråd i 41 år fra 1933 til 1974. Et særkende for Niels Østergaard var hans lyse sind og hans stærke bånd til familien, som i hans sidste leveår viste deres styrke, derved at han aldrig kom til at føle sig ensom. Han overledes af sønnerne Poul, der er lærer i Skagen, Åge, der er gårdejer i Vrensted, og Erik der er inseminør i Løkken. | |
| 180 | | Nordjyske Stiftidende Min kære mand Vor far, svigerfar, morfar, farfar og oldefar Viggo Mouritsen født 26. august 1902 er stille sovet ind Lundsgården, den 22. november 2001 Inger Marie Ingrid Kristen og Ruth Jørgen og Alis Børnebørn og oldebørn Bisættelsen finder sted fra Vrå Valgmenighedskirke mandag den 26. november kl. 13.30 | |
| 181 | | Nordjyske Stiftidende Hjertelig tak for venlig deltagelse ved min mand Viggo Mouritsens død og bisættelse. En særlig tak til valgmenighedspræst Lene Graarup og personalet på Lundsgården. Tak allesammen Inger Marie Mouritsen | |
| 182 | | Nordjyske Stiftidende Inger Marie Mouritsen, plejehjemmet Lundsgården, Vrå, 95 år. Inger Marie Mouritsen var født i Em og havde som ung plads på flere gårde. Desuden havde hun et ophold på Vrå Højskole. I 1930 blev hun gift med Viggo Mouritsen, og de bosatte sig på en gård i Kalum ved Vrå. Fire år senere flyttede de til Toftegård i Børglum, som de drev, indtil de i 1958 afhændede den, hvorefter de boede forskellige steder, inden de byggede hus på Fredensvej i Vrå. Inger Marie Mouritsen følte sig hele livet stærkt knyttet til Vrå-egnen, hvor hun var vokset op omkring højskolen og valgmenigheden, hvis virksomhed gennem årene interesserede hende meget. I 1996 måtte ægtefællerne tage ophold på plejehjemmet, hvor de blev glade for at bo. Her opnåede de at fejre jernbryllup, inden Viggo Mouritsen døde i 2001. Efter ægtefællens død mistede Inger Marie Mouritsen livmodet. Hun efterlader tre børn, Ingrid, der bor i Solbjerg, Jørgen i Hjørring og Kristen i Nykøbing Falster, svigerbørn, seks børnebørn og 12 oldebørn. | |
| 183 | | Opmærksomhed på min fødselsdag frabedes venligst. Familien undtaget. Martin Pedersen, Kærholm ved Sindal | |
| 184 | | Rettelse Det var ikke Th. Olesen, Eskjær Teglværk, der talte ved Diamantbryllupet paa Vaaen, men hans Far, den 82aarige fhv. Sognefoged P. Olesen, Mosbjerg Mejeriby. | |
| 185 | | Rites Here Today For Longtime Resident, Jorgen Andersen, 81 Jorgen Andersen, 81, longtime and prominent Graettinger resident died about 10:30 p.m. Monday night at his home here after an illness of several weeks. He had been hospitalized for about ten days a month ago and had been confined to his home since that time by a heart ailment. His death came on his 81st birthday and he had enjoyed many callers that day at home. Members of his family report that he had been feeling better Monday and Monday evening and his death came unexpectly shortly after he retired for the evening. Funeral services will be held this (Thursday) afternoon, at two o'clock at First Lutheran church with the Rev. C. T. Fjelstul officiating. Burial will be in Riverside cemetery at Wallingford. The Martin Funeral Home is in charge of arrangements. Active pallbearers are Howard Hanson, Harvey Anderson, Nels Nelson, John Tindall, Melvin Anderson of Esterville, and Henry Jensen. Honorary pallbearers are Pete Paulson and Sylvester Berge of Wallingford, Chris Norris, Elmer Olson, Frank Christensen and Halver Clemitson. Jorgen Andersen was born July 18, 1879 at Frederikshavn, Denmark. He came to this country in 1900. He married Mary a. Fogde June 12, 1935 and they have lived near and in Graettinger since that time. In addition to being a prominent farmer Mr. Andersen was a active leader and officer in many community, clvic and church activities. Some of the community positions he held included being manager of the Farmers elevator here for a number of years, secretary of the elevator board for 23 years and he also served as secretary for the Farmers Creamery, of Graettinger for a simiar number of years, and was secretary of the Emmet County board of education for 25 years. Mr. Andersen was Emmet County supervisor for one team, was president of the Graettinger Telephone company, was active in the establishment of the Graettinger Municipal Light Plant, serving president of the light plant board for a number of years. He was a member of First Lutheran church where he took an active part in many activities and was widely known in clrouit district and synodical church circles. He served as a Sunday school teacher and congregational treasurer for a number of years and was instrumental in the founding and development of the Ingham Lake Bible Camp. He was currently the church cemetery custodian. Immediate survivors include his wife, Mary; and children, Marie Reeves of Graettinger, and Lyle Andersen og Graettinger who made his home at the Jorgen Andersen's since he was six years old; and seven grandchildren, a brother Marinus Andersen of Clarion, Ia, and two brothers and three sisters living in Denmark. He was precaded in death by his first wife, Anna Myhre Andersen, who died Jan 3. 1933. | |
| 186 | | Sogneraadsformand Niels Østergaards 50-Aars Dag. I Gaar formede sig som en smuk Hyldest til Fødselsdagsbarnet. Stuerne i Rubæk blev op paa Dagen til hele Blomsterhaver, hvor tillige Telegrammer og Gaver hobede sig op. Ved en Frokost i Hjemmet, hvor de forskellige Bestyrelser og Sogneraadet, baade det nuværende og det tidligere, var fuldtalligt repræsenteret, blev der talt af Politiassistent Sakstrup, Sogneraadets Næstformand, Skrædermester Egebæk, Gdr. Bernhard Grindsted, Dyrlæge Anton Jensen, Førstelærer Jensen, Kæmner Svensson, Mejeribestyrer Andersen, Formanden for Husmandsbrugskommissionen, Johs. Nielsen, Niels Østergaards Nabo, Vald. Pedersen, og Bogtrykker Bræmer-Jensen. | |
| 187 | | Stenum Dødsfald Fhv. Gdr. og Sogneraadsformand Th. Jensen, Stenum, er i Dag død paa Sygehuset i Brønderslev, 81 Aar gammel. Afdøde havde kun været syg faa Dage og blev indlagt paa Sygehuset forleden. Han var født i Gadensgaard i Volstrup, men har boet i Stenum i de sidste 45 Aar. For 10-15 Aar siden overdrog han sin Gaard til en Datter og Svigersøn. Han har været en meget flittig og dygtig Mand og har taget livlig Del i offentligt Virke. Han har saaledes i en Periode været Sogneraadsformand, var Formand for Mejeriet og i Bestyrelsen for Hesteavlsforeningen, ligesom han var Vurderingsmand til Ejendomsskyld. Han efterlader sig foruden Hustruen og Datteren to Sønner, Gdr. Vagn Jensen i Ingstrup og Gdr. Th. Jensen i Aabybro. | |
| 188 | | Svigter forebyggelsen mod den engelske syge? Den farlige folkesygdom, engelsk syge, der i mange tilfælde skyldes utilstrækkelig ernæring og usund levevis, er i betænkelig tiltagen forskellige steder i landet. Overlæge Ole Bouet, Brørup, meddeler i dag i "Ugeskrift for Læger", at man har i aarets første maaneder har haft et stort antal børn med svær engelsk syge, og ved samtale med kolleger har overlægen faaet det indtryk, at det er galt ogsaa andre steder i landet. - Meget tyder dog paa, at der er tale om rent lokale fænomener. Kredslæge Malthe Jacobsen, Nørresundby, der har tilsyn med landsforeningens børnehjem i Lindholm, og som gennem sit arbejde som skolelæge er i kontakt med mange hundrede børn, har saaledes ikke konstateret et eneste tilfælde af engelsk syge i den tid, han har virket i lægekredsen. - Vi har saa mange forebyggelende forholdsregler, at engelsk syge er reduceret til en overmaade sjælden sygdom, siger kredslægen i dag til Aalborg Stiftstidende. Sundhedsplejerskerne er med til at frebygge og skrider iøvrigt ind, om der skulle være mindste tegn til mangelsygdommen. En endnu mere virksom modforholdsregel er de forebyggende lægeundersøgelser. Enhver har jo gratis ret til 10 lægeundersøgelser inden for den skolepligtige alder, og de fem første undersøgelser falder i barnets første leveaar - bl. a. som værn mod den engelske syge. Det er uforklarligt, hvorfor netop Brørup sygehus´ omraade har haft de mange tilfælde. Men anledning til bekymring paa disse kanter er der absolut ikke. | |
| 189 | | Sølvbryllup Søndag den 26. Juni fejrede Mariane og Christian Jensen, Tyrrestrup, deres Sølvbryllup under stor Deltagelse og Festlighed. Familien vækkedes om Morgenen ved Sang og Musik, og en Deputation overrakte Sølvbrudeparret en smuk Gave. De mange Gaver og lykønskninger, der indløb i Løbet af Dagen, var et Smukt Vidnesbyrd om den Agtelse, Sølvbrudeparret altid har været Genstand for, og det Venskab, der bestaar imellem Tyrrestrup og mange Hjem i Torslev. | |
| 190 | | Sølvbryllup Niels Jensen og Hustru, Vraagaard, kan som tidligere meddelt fejre deres Sølvbryllup paa Mandag. Niels Jensen har ved Siden af at drive sin Gaard, saa den altid giver en meget stor Afgrøde, ogsaa faaet Tid til at ofre sig en Del for Foreningslivet, han har bl. a. været i Bestyrelsen for Elektricitetsværket, Mejeriet, Hesteforsikringsforeningen m. m., ligesom man altid er sikker paa at han hvert Aar hjemfører en eller flere Præmier for sin gode jydske Besætning. Paa Mandag vil mange fra fjern og nær stævne til Vraagaard, for at bringe Sølvbrudeparret deres Lykønskning og Tak for Tiden, der svandt. | |
| 191 | | Tak Hjertelig tak til alle for venlig deltagelse ved min hustru, vor gode mor, og svigermor Anna Koustrups død og begravelse. Tak allesammen. Kresten Koustrup Børn og svigerbørn | |
| 192 | | Tak allesammen for den overvældende opmærksomhed paa min fødselsdag! Martin Pedersen Kærholm, Sindal | |
| 193 | | Thorshøj Dødsfald Niels Chr. Nielsen, forhen Stortoft, er i gaar efter længere tids svaghed død, 88 aar gammel. Nielsen var en af sognets kendteste mænd. Foruden at passe sin store ejendom deltog han ogsaa i det offentlige liv. Han var i mange aar medlem af Torslev menighedsraas, tillidsmand for mejeriernes og landbrugets ulykkeforsikring og kasserer for Thorshøj andelsmejeri. For elleve aar siden afstod han sin gaard til en søn og købte et hus i Thorshøj. Hans hustru døde for fire aar siden, og han efterlader syv børn, hvoraf seks er gift. Hans ældste datter, Asta, har været hjemme og har givet sine forældre en god og kærlig pleje. | |
| 194 | | Thorshøj dødsfald Gdr. Chr. Jensen, Tyrrestrup, er død paa Centralsygehuset i Hjørring, 76 Aar. Chr. Jensen overtog i 1896 Gaarden Tyrrestrup, som han drev med stor Dygtighed. Det offentlige Liv tog han ikke Del i, men tii Gæld var han en ualmindelig virksom og dygtig Landmand, der navnlig blev kendt som Opdrætter af jysk Kvæg og Heste, og han har hentet mange fine Præmier hjem for sine gode Dyr, ligesom han selv ved adskillige Lejligheder har været Dyrskuedommer. Han efterlader Hustru og fire Børn, hvoraf en Søn og en Datter er hjemme, en Søn bor i Sdr. Gydeje, og en Datter er gift med Niels Jensen, Fladbirk. | |
| 195 | | Tinglysning ... Gdr. N.P. Andersen til Landmand Peder Jensen, Tyrrestrup, Matr. Nr. 2 a, 1 d Gydeje og Tamstrup, Torslev Sogn. 92,100 Kr. Ejdsk. 50,000 Kr. ... | |
| 196 | | Tinglyste Skøder ... Enkefru Kirstine Jensen f. Thomsen, til Landmand Martin Jensen, Nr. Graarup, Matr. Nr. 3a, 2c, 3c Stenderup og Graarup, 6g Vogn, 27 Maastrup, Mosbjerg Sogn 67.500 Kr. Ejdsk. 39.000 Kr. ... | |
| 197 | | To gange 70 aar Et par tvillingebrødre, der hver for sig har betydet meget for deres sogn, Hørmested, gaardejerne, Martin Pedersen og Thomas Pedersen, fylder i dag 70 aar. Martin Pedersen drev i mange aar gaarden Stensbæk, hvor han især lagde vægt paa kvægavl, og desuden ofrede han mange kræfter paa ungdomsarbejdet, bl. a. var han en drivende kraft, da Hørmested Forsamlingshus blev bygget. Han har desuden haft sæde i sogneraad og menighedsraad og de senere aar har han været brandinspektør i Sindal. Thomas Pedersen drev i mange aar gaarden Store Volstrup, og ogsaa han har ofret sig for offentligt arbejde, bl. a. har han haft sæde i sogneraadet og i talrige foreningsbestyrelser. | |
| 198 | | Udklip om Margrethes begravelse Thorshøj Begravelse Margrethe Jensen, Hjørring, der var født i Tørrestrup ved Thorshøj, er under stor deltagelse blevet begravet fra Torslev Kirke, der var smukt pyntet. Sognepræst Poul Schødt talte ud fra Essajas, kapitel 55, vers 3: "Bøj eders ære, kom til mig, hør, og eders sjæl skal leve. Saa slutter jeg med jer en evigpagt: De trofaste naadeløftet til David" Præsten sagde videre: - Disse ord kan ikke sammenlignes med noget. For det er Guds ord til mennesker. Troen kommer ikke af sig selv, men af det, der høres. Mennesker gør sig forskellige tanker om Gud. Gud har givet os sit ord, for at vi skal lytte til det og handle derefter. Det er vigtigt, at vor tro er knyttet til ham, som er opstandelsen og livet." Ved graven takkede en nevø, Edgar Jensen, Tørrestrup, Thorshøj, og indbød til samvær paa Østervraa kro. Her talte fhv. lærerinde Marie Østergaard, fhv. lærer H. Yde, Hjørring, samt gdr. Arne Nielsen, Røntved, Frederikshavn. | |
| 199 | | Vendelboer uden for Vendsyssel: Slyngler og gode mennesker - dem finder man overalt! Samtale med overlæge Ole Bouet, amtssygehuset i Brørup - Blev De læge i kraft af et kald? - "Kald" - det er et stort ord. Jeg blev læge, fordi jeg paa et tidligt tidspunkt slet ikke nærede tvivl om, at det jo var d e t, jeg ville være. - De har gaaet i skole i Øksenhede, Sæby og Aalborg - hvordan faldt De som "bondestudent" til i København? - Glimrende! Jeg boede paa Regensen sammen med et hundrede andre "bisser" - og vi havde det dejligt! - Min mand, indskyder fru Bouet, taler altid om sine studieaar, som andre taler om deres soldatertid! - Ja! eksploderer overlægen - for d e n g a n g levedes der endnu et rask, frit og muntert studenterliv. Nu gifter studenterne sig hyppigt, saa snart de har taget første del! Og saa er sammenholdet med kammeraterne forbi. Ikke noget med glade gilder og vældige diskussioner paa værelserne. Næh, hjem til konen! - hjem at vaske bleer! Ikke lutter idyl i Brørup Overlæge Bouet slaar opgivende ud med haanden og skænker sig en ekstra kop kaffe. Vor "seance" - som han kalder interviewet - finder sted i overlægeboligen ved amtssygehuset i Brørup. Egentlig er "seancer" ham meget imod, men da han hørte, det drejede sig om serien "Vendelboer uden for Vendsyssel", gav han brummende efter. Vendelbo er han nemlig - og det med hud og haar. Lidt af en ekspert i landsdelen dialekt og stadig nær knyttet til hjemstavnen, hvor en bror driver fødegaarden, mens en anden bror har sin egen gaard i nærheden. - De har rejst meget, inden De for snart 23 aar siden slog Dem ned som chef for sygehuset her? - Jeg har haft den lykke at se mig godt om, inden jeg slog rod -ja! Først reservelæge paa Mors i et par aar, saa studierejse til Paris, saa til Næstved, saa turnus-kandidat paa kommunehospitalet i København. Her fik jeg lejlighed til at gøre et par vidunderlige ture som skibslæge med en af de gamle Amerikabaade derefter Gentofte amtssygehus, saa 1. reservelæge i Horsens - og endelig fem aar som reservelæge paa Aalborg kommunehospital, før jeg i 1934 fik stillingen som overlæge her i lillebyen Brørup. - Hvor alt siden har været en lang idyl! - Det vil jeg nu ikke sige! Det var f.eks. ikke meget idyllisk ved hin mærke januarnat i 1943, da tyske soldater brød ind i denne villa for at arrestere mig og via Bramminge slæbte mig med til en uvis skæbne i Gestapo-hovedkvarteret i Esbjerg. Naa! Det blev nu kun til 4½ maaned i Frøslev. Over al beskrivelse grufuldt - Men det kunne vi jo ikke vide, bemærker fru Bouet. I virkeligheden var det over al beskrivelse grufuldt. Det var jo i den tid, folk blev skudt for et godt ord. Især læger syntes Gestapo i den periode at være ude efter. Læger var netop blevet myrdet i Esbjerg, i Vejle, i Odense, i København. Jeg anede ikke mine levende raad, men følte, at noget maatte der gøres. Jeg fik saa i min forvirring den ide at bevæbne mig med et eksemplar af Haag-konventionen! Med det under armen drog jeg til Esbjerg for at prøve at overbevise rette vedkommende om det komplet ulovlige i min mands arrestation! Overlæge Bouet kan her ikke tilbageholde et latterudbrud - samtidig med at han beundrende ser paa sin kone, der imidlertid roligt fortsætter: - Jeg havde ikke netop suckes! Jeg blev simpelthen - som et menneske, der ikke var ved sit fulde fem - smidt ud med samt min Haag-konvention. - Det værste, erklærer overlægen, var selvfølgelig uvisheden. Man anede ikke, om man var købt eller solgt. Gennem kriminalpolitiet har jeg senere erfaret at jeg faktisk var "solgt". Mine papirer bar paategning om, at jeg skulle sendes til Tyskland. det blev i stedet - takket være Bernadotte og hans hvide busser - til Sverige. Egentlig overlast led jeg ikke. Kun havde min kones dristige optræden paa slap line bevirket, at jeg var kommet på den sorte liste, saa jeg ikke maatte modtage pakker hjemmefra. - Hvilket saa igen bevirkede, at min mand var frygtelig tynd, for ikke at sige helt afpillet, da jeg endelig fik ham tilbage! Om lægekunst og socialforsorg - De spørger om andre rejser, siger overlæge Bouet og suger kraftigt paa piben - joh! I den retning maa jeg ikke klage. I 1930 var jeg saa heldig at komme paa en herlig fem maaneders tur som skibslæge med Ø. K.s "Selandia". Saa har jeg sammen med min kone - i bil - besøgt Italien og Spanien, et par uforglemmeligt dejlige ferieture. Endelig var jeg skibslæge med "Umanak", da den som hotelskib for 50 jounalister deltog i kongeparrets Grønlandsrejse i 1952. Her fik vi et alvorligt førstehaandsindtryk af problemet Grønland - et problem, der siden har interesseret mig meget, især, naturligvis med hensyn til sundhedstilstanden deroppe, tuberkulosen - - Hvad mener De forresten om lægekunsten i dag - saadan i almindelighed? Overlæge Bouet, der er specialist i kirurgi, erklærer med et vist eftertryk: - Som læge maa man være glad og stolt over de videnskabelige fremskridt, der paa mange omraader har givet os stadig bedre midler i hænde, hjulpet os til med nye medikamenter at helbrede sygdomme, som tidligere var næsten dødelige og, paa kirurgiens omraade, gjort det muligt for os at foretage operationer, som i dag redder mennesker, der tidligere ville være fortabt. M e n - for der er et stort m e n ved det altsammen - samtidig kan det for mig se ud, somom lægekunsten er i færd med at udarte. Alting kan drives for vidt. Og sandheden er jo at tendensen til stadig mere laboratoriearbejde, til udspecialisering, til fremstillingen af stadig mere komplicerede apparater, ting og medikamenter synes ved at gaa over gevind. Specialisering kan i visse tilfælde være udmærket, men "en automatisme i behandlingen af patienter er selvfølgelig af det onde. Det er efterhaanden blevet saadan, at mange læger interesserer sig mere for sygdom end for syge mennesker. Haand i haand med denne uheldige udvikling arbejder vor sociale lovgivning, som - det det vil De indrømme mig! - er helt skør, ja, direkte demoraliserende. Naar en tilskadekommen før i tiden søgte læge, spurgte han ængsteligt: "Hvornaar kan jeg arbejde igen?" I dag spørger han: "Hvor meget kan jeg faa i skadeserstatning?" Samtidig har udviklingen ført med sig, at lægen ofte er reduceret til at være stil-i-rend-dreng for rene smaatterier. Jeg glemmer ikke, da jeg som reservelæge paa Mors i huj og hej maatte forlade mit arbejde på hospitalet og fare afsted, fordi der var blevet ringet om en mand, der havde faaet pulsaaren skaaret over, og ingen af byens læger var hjemme. Jeg saa i aanden blodet staa i en straale ud af den tilskadekomne pulsaare, saa jeg forsynede mig med en gummislange og for afsted til den opgivne adresse. Her blev jeg modtaget af to madammer. I en sofa i stuen sad en lille vissen mand og hang med hovedet. "Hvor er patienten?" raabte jeg forpustet. "Det er ham!" sagde de og pegede paa sofa-fyren. Han havde et par udtørrede blodskorper paa det ene haandled. Jeg spurgte, hvordan de dog kunne finde paa at ulejlige med noget saa bagatelagtigt. Og saa kom det spidst fra de to madammer: "Vi betaler vor sygekas´!" - Ak ja. Vi betaler for sygekas´ - og ynkeligheden triumferer! Min mand er god nok! - Overlæge Bouet holder inde et øjeblik, stopper sindigt piben og siger med et grumt smil: - De kan nok høre, at jeg ikke ligefrem er socialdemokrat! Og hvor k u n n e jeg altsaa have lyst til at tage bladet fra munden og give denne saakaldte "velfærdsstat" det glatte lag! Men, ærlig talt, kastede jeg mig for alvor ud i en kampagne, ville jeg - han peger med pibenspidsen i retning af hospitalet - ikke kunne passe min butik derovre, og det er nu d e n, jeg først og fremmest maa tage mig af! - Undskyld - fruBouet! Hvordan er det i grunden at være gift med saa temperamentsfuld en mand - der tilmed er vendelbo? Fru Bouet, der selv er vestjyde, siger smilende: - Min mand er god nok! Men jeg maa indrømme, at jeg sommetider driller ham med, at han er vendelbo! Overlæge Bouet eksploderer endnu engang: - Ha! Det kan man virkelig ikke drille en mand med! Vendelboer er jo de bedste, der findes! Han ser et øjeblik ud, som om han virkelig mener det. Saa ta´r han sig i det og tilføjer med et skævt smil: - Selvfølgelig er det noget forfærdelig pjat! Fortræffelighed er der intet landomraade, ingen race eller klasse, der har patent paa. Slynger og gode folk, dem finder man alle vegne - ogsaa blandt vendelboer! - Joh, medvirker fruen - men folk der nordensfjords er nere drilagtige end andre. De e l s k e r at drille. Jeg glemmer ikke, da jeg første gang oplevede min mand og hans brødre i samme stue. S o m de ærtede hinanden! Normale mennesker ville blive rasende, og det varede lidt, før jeg opdagede, at de jo nok n ø d det, at det var en form for sport! Overlæge Bouet har rejst sig, rank, spænstig - og nu bredt smilende, Det er aabenbart ved tiden, han skal "over og se til sin butik". - Efter dette lille opgør mellem en vestjyde og en vendelbo siger han, tillad mig at fastslaa følgende. Hvis et menneske bliver saa ringe, at ingen tør drille ham - saa er det mest synd for det menneske selv! Han ser hastigt paa uret og udbryder: - Hør pligten kalder! Kan vi betragte "seancen" som afsluttet? |