Ole Nielsen

1896 -

• Navn	Ole Nielsen
  Født	4 sep. 1896	Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [1]
  Døbt	Ja  [1]
  		Faddere: Moderen, Pigen Kristine Nielsen, Øksenhede, Faderen, Gaardejer Jens Peter Jensen, Gadensgaard, Gaardejer Thomas Kristian Thomsen, Tamholt.
  Køn	Mand
  Folketælling	01 feb. 1901	Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [2]
  Folketælling	01 feb. 1906	Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [3]
  Konfirmation	2 okt. 1910	Hørby kirke, Hørby, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [4]
  Folketælling	1 feb. 1911	Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [5]
  Lægdsruller - Tilgangsruller	1914	Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [6]
  Uddannelse	1916	Aalborg Kathedralskole, Aalborg, Danmark   [7]
  	Student
  Politiregisterblad	4 nov. 1916	J. A. Schwartsgade 37, København
  		Han boede hos Ellegaard
  Lægdsruller - Tilgangsruller	1917	København, København, Danmark   [8]
  Politiregisterblad	4 sep. 1917	J. A. Schwartsgade 28, København
  		Han boede hos Laurent
  Navneændring	21 sep. 1917
  	Ole Bouet
  Politiregisterblad	1 nov. 1917	J. A. Schwartsgade 28, København
  Politiregisterblad	1 nov. 1920	J. A. Schwartsgade 28, København
  Politiregisterblad	5 apr. 1921	Regensen
  Lægdsruller - Tilgangsruller	23 apr. 1923	Nykøbing Mors   [9]
  Lægdsruller - Tilgangsruller	1924	Næstved   [10]
  Lægdsruller - Tilgangsruller	1925	København, København, Danmark   [11]
  Lægdsruller - Tilgangsruller	1927	Gentofte   [12]
  Lægdsruller - Tilgangsruller	1927	København, København, Danmark   [13]
  Lægdsruller - Tilgangsruller	1928	Horsens   [14]
  Lægdsruller - Tilgangsruller	1929	Aalborg   [15]
  Avisudklip	27 dec. 1929
  		Læge Ole Bouet, Horsens Søn af nylig afdøde Grd. Lars Bouet, Øxenhede, er fra 1. Jan. ansat paa Kommunehospitalet i Aalborg som første Reservelæge.
  Avisudklip	3 okt. 1933  [16]
  		Farlige Karbolomslag En Lægehistorie fra Aalborg, der advarer mod Brug af Karbol i længere Tid. Det er i store Krese af Befolkningen en udbredt Opfattelse, at Karbol er et særlig godt og særlig "skrapt" Helbredelsesmiddel overfor Saar. Men langvarig Brug deraf kan rumme en alvorlig Fare. Læge Ole Bouet fortæller i "Ugeskrift for Læger" et godt Eksempel herpaa. Det drejer sig om en 46-aarig Kvinde, der har været indlagt paa Aalborg Kommunehospitals Kirugiske Afdeling hos Overkirurg Harald Møller. Hun havde for en halv Snes Aar siden efter en Abort faaet Saar paa højre Underben, og disse Saar havde ikke været lægt siden. For syv Aar tilbage bliv hun indlagt paa Hospitalet, og Saarene mindskedes noget, men Patienten blev utaalmodig, afbrød Behandlingen og forlangte sig udskrevet. De følgende Aar bredte Saarene sig en Del og var navnlig overordentlig smertefulde. Da hun af velmenende Naboer hørte, at Karbolvandomslag kunde lindre, begyndte hun paa denne Behandling, og da den gav hende "Ro i Benet", fortsatte hun troeds Lægens Advarsler med den. For tre Aar siden blev hun paany indlagt paa Hospitalet, og paany begyndte Saarene at komme sig, men efter to Maaneders Forløb forlangte hun at blive udskrevet. Kort Tid efter sin Hjemkomst begyndte hun igen paa Karbolvandomslagene - "den eneste Behandling, der kan tage Smerterne", erklærede hun - og blev ved med det, indtil hun blev saa medtaget, at hun ikke kunde støtte på Benet. Desuden led hun af tiltagende Træthed, Mathed og Appetitløshed og havde i en Maaned maattet holde Sengen. Hendes Ansigthud var blevet noget brunlig og hendes Ører meget mørke. Det viste sig, at hun ugentlig gennem fire Aar, bortset fra den 3 Maaneders Hospitalspause, havde brugt to Liter 2 pCts Karbolvand, anvendt som Omslag, der ofte skiftedes flere Gange daglig, og at hun nu led af den saakaldte Karbol Ochronose, en Sortfarvning af Huden og Ørebrusket. Under Hensyntagen til denne Patients sociale Forhold, til Smerterne, den store urene Saarflade, Betændelsen og andre Symptomer ansaa man paa Hospitalet en Operation for nødvendig, og Benet blev amputeret. Amputationssaaret heledes godt. Blodmangelen aftog langsomt, efter en 3-4 Ugers Forløb blev Appetitten større, og Patienten fik Huld og Kræfter. Dr. Bouet oplyser, at Karbol tidligere har spillet en meget stor Rolle som "saarrensende Middel", men i de senere Aar er blevet erstattet med mindre giftige antiseptiske Midler og nu kun benyttes efter Husraad. Et Tilfælde som det her skildrede vil mane til Forsigtighed og faa Lægerne til at skride alvorligt ind, naar de hører, at en Patient bruger Karbolomslag, saa meget mere som denne Behandling faktisk er smertestillende, og den Syge derfor let fristes til at fortsætte den gennem længere Tid.
  Avisudklip	2 aug. 1934
  		Frederikshavn Sygehus har ingen 1. reservelæge. Reservelæge Ole Bouet, Aalborg Kommunehospital, der var antaget som 1. reservelæge ved Frederikshavn Sygehus, og skulde have tiltraadt Stillingen den 1. August, er af Ribe Amtsraad blevet ansat som Overlæge ved Sygehuset i Brørup. Frederikshavn Sygehus staar saaledes nu uden 1. reservelæge, men der søges paa kraft efter en ny.
  Avisudklip	14 okt. 1948
  		Halveret Straf til Kantinevært og Stikker Kolding, Torsdag (RB) Ved Retten i Holsted var Lorenz Thaysen idømt 10 Aars Fængsel for at have angivet Overlæge Ole Bouet, Brørup, og en Arbejdskammerat og for at have været Kantinebestyrer i Langeskov og Haderslev Osterskov. Venstre Landsret i Kolding halverede i Dag Straffen til fem Aar, men stadfæstede Konfiskationen af 25.000 Kroner.
  Avisudklip	23 sep. 1950
  		Hønsene faar - men ikke børnene! Skarp ernæringskommentar af hospitalslæge Chefen for amtssygehuset i Brørup i Sydjylland overlæge Ole Bouet oplyser i Ugeskrift for Læger, at han i de sidste 1½ aar har behandlet 17 børn med engelsk syge. Tre af børnene døde, 11 kom sig og er udskrevet, og tre er fortsat til behandlin. Man havde ellers troet, at den moderne vitaminoplysning havde faaet befolkningen til at anvende en saa varierende kost, at engelsk syge praktisk talt var udryddet. Dr. Bouet knytter følgende lidt skarpe kommentar til sin redegørelse: "Mærkeligt er det, at enhver grise- og hønseholder er meget omhyggelig med at give sine opvoksende dyr det rette vitamintilskud, medens børnene, forældrenes dyreste eje, ikke nyder dette gode"
  Avisudklip	27 jul. 1951
  		Svigter forebyggelsen mod den engelske syge? Den farlige folkesygdom, engelsk syge, der i mange tilfælde skyldes utilstrækkelig ernæring og usund levevis, er i betænkelig tiltagen forskellige steder i landet. Overlæge Ole Bouet, Brørup, meddeler i dag i "Ugeskrift for Læger", at man har i aarets første maaneder har haft et stort antal børn med svær engelsk syge, og ved samtale med kolleger har overlægen faaet det indtryk, at det er galt ogsaa andre steder i landet. - Meget tyder dog paa, at der er tale om rent lokale fænomener. Kredslæge Malthe Jacobsen, Nørresundby, der har tilsyn med landsforeningens børnehjem i Lindholm, og som gennem sit arbejde som skolelæge er i kontakt med mange hundrede børn, har saaledes ikke konstateret et eneste tilfælde af engelsk syge i den tid, han har virket i lægekredsen. - Vi har saa mange forebyggelende forholdsregler, at engelsk syge er reduceret til en overmaade sjælden sygdom, siger kredslægen i dag til Aalborg Stiftstidende. Sundhedsplejerskerne er med til at frebygge og skrider iøvrigt ind, om der skulle være mindste tegn til mangelsygdommen. En endnu mere virksom modforholdsregel er de forebyggende lægeundersøgelser. Enhver har jo gratis ret til 10 lægeundersøgelser inden for den skolepligtige alder, og de fem første undersøgelser falder i barnets første leveaar - bl. a. som værn mod den engelske syge. Det er uforklarligt, hvorfor netop Brørup sygehus´ omraade har haft de mange tilfælde. Men anledning til bekymring paa disse kanter er der absolut ikke.
  Avisudklip	9 jun. 1957
  		Vendelboer uden for Vendsyssel: Slyngler og gode mennesker - dem finder man overalt! Samtale med overlæge Ole Bouet, amtssygehuset i Brørup - Blev De læge i kraft af et kald? - "Kald" - det er et stort ord. Jeg blev læge, fordi jeg paa et tidligt tidspunkt slet ikke nærede tvivl om, at det jo var d e t, jeg ville være. - De har gaaet i skole i Øksenhede, Sæby og Aalborg - hvordan faldt De som "bondestudent" til i København? - Glimrende! Jeg boede paa Regensen sammen med et hundrede andre "bisser" - og vi havde det dejligt! - Min mand, indskyder fru Bouet, taler altid om sine studieaar, som andre taler om deres soldatertid! - Ja! eksploderer overlægen - for d e n g a n g levedes der endnu et rask, frit og muntert studenterliv. Nu gifter studenterne sig hyppigt, saa snart de har taget første del! Og saa er sammenholdet med kammeraterne forbi. Ikke noget med glade gilder og vældige diskussioner paa værelserne. Næh, hjem til konen! - hjem at vaske bleer! Ikke lutter idyl i Brørup Overlæge Bouet slaar opgivende ud med haanden og skænker sig en ekstra kop kaffe. Vor "seance" - som han kalder interviewet - finder sted i overlægeboligen ved amtssygehuset i Brørup. Egentlig er "seancer" ham meget imod, men da han hørte, det drejede sig om serien "Vendelboer uden for Vendsyssel", gav han brummende efter. Vendelbo er han nemlig - og det med hud og haar. Lidt af en ekspert i landsdelen dialekt og stadig nær knyttet til hjemstavnen, hvor en bror driver fødegaarden, mens en anden bror har sin egen gaard i nærheden. - De har rejst meget, inden De for snart 23 aar siden slog Dem ned som chef for sygehuset her? - Jeg har haft den lykke at se mig godt om, inden jeg slog rod -ja! Først reservelæge paa Mors i et par aar, saa studierejse til Paris, saa til Næstved, saa turnus-kandidat paa kommunehospitalet i København. Her fik jeg lejlighed til at gøre et par vidunderlige ture som skibslæge med en af de gamle Amerikabaade derefter Gentofte amtssygehus, saa 1. reservelæge i Horsens - og endelig fem aar som reservelæge paa Aalborg kommunehospital, før jeg i 1934 fik stillingen som overlæge her i lillebyen Brørup. - Hvor alt siden har været en lang idyl! - Det vil jeg nu ikke sige! Det var f.eks. ikke meget idyllisk ved hin mærke januarnat i 1943, da tyske soldater brød ind i denne villa for at arrestere mig og via Bramminge slæbte mig med til en uvis skæbne i Gestapo-hovedkvarteret i Esbjerg. Naa! Det blev nu kun til 4½ maaned i Frøslev. Over al beskrivelse grufuldt - Men det kunne vi jo ikke vide, bemærker fru Bouet. I virkeligheden var det over al beskrivelse grufuldt. Det var jo i den tid, folk blev skudt for et godt ord. Især læger syntes Gestapo i den periode at være ude efter. Læger var netop blevet myrdet i Esbjerg, i Vejle, i Odense, i København. Jeg anede ikke mine levende raad, men følte, at noget maatte der gøres. Jeg fik saa i min forvirring den ide at bevæbne mig med et eksemplar af Haag-konventionen! Med det under armen drog jeg til Esbjerg for at prøve at overbevise rette vedkommende om det komplet ulovlige i min mands arrestation! Overlæge Bouet kan her ikke tilbageholde et latterudbrud - samtidig med at han beundrende ser paa sin kone, der imidlertid roligt fortsætter: - Jeg havde ikke netop suckes! Jeg blev simpelthen - som et menneske, der ikke var ved sit fulde fem - smidt ud med samt min Haag-konvention. - Det værste, erklærer overlægen, var selvfølgelig uvisheden. Man anede ikke, om man var købt eller solgt. Gennem kriminalpolitiet har jeg senere erfaret at jeg faktisk var "solgt". Mine papirer bar paategning om, at jeg skulle sendes til Tyskland. det blev i stedet - takket være Bernadotte og hans hvide busser - til Sverige. Egentlig overlast led jeg ikke. Kun havde min kones dristige optræden paa slap line bevirket, at jeg var kommet på den sorte liste, saa jeg ikke maatte modtage pakker hjemmefra. - Hvilket saa igen bevirkede, at min mand var frygtelig tynd, for ikke at sige helt afpillet, da jeg endelig fik ham tilbage! Om lægekunst og socialforsorg - De spørger om andre rejser, siger overlæge Bouet og suger kraftigt paa piben - joh! I den retning maa jeg ikke klage. I 1930 var jeg saa heldig at komme paa en herlig fem maaneders tur som skibslæge med Ø. K.s "Selandia". Saa har jeg sammen med min kone - i bil - besøgt Italien og Spanien, et par uforglemmeligt dejlige ferieture. Endelig var jeg skibslæge med "Umanak", da den som hotelskib for 50 jounalister deltog i kongeparrets Grønlandsrejse i 1952. Her fik vi et alvorligt førstehaandsindtryk af problemet Grønland - et problem, der siden har interesseret mig meget, især, naturligvis med hensyn til sundhedstilstanden deroppe, tuberkulosen - - Hvad mener De forresten om lægekunsten i dag - saadan i almindelighed? Overlæge Bouet, der er specialist i kirurgi, erklærer med et vist eftertryk: - Som læge maa man være glad og stolt over de videnskabelige fremskridt, der paa mange omraader har givet os stadig bedre midler i hænde, hjulpet os til med nye medikamenter at helbrede sygdomme, som tidligere var næsten dødelige og, paa kirurgiens omraade, gjort det muligt for os at foretage operationer, som i dag redder mennesker, der tidligere ville være fortabt. M e n - for der er et stort m e n ved det altsammen - samtidig kan det for mig se ud, somom lægekunsten er i færd med at udarte. Alting kan drives for vidt. Og sandheden er jo at tendensen til stadig mere laboratoriearbejde, til udspecialisering, til fremstillingen af stadig mere komplicerede apparater, ting og medikamenter synes ved at gaa over gevind. Specialisering kan i visse tilfælde være udmærket, men "en automatisme i behandlingen af patienter er selvfølgelig af det onde. Det er efterhaanden blevet saadan, at mange læger interesserer sig mere for sygdom end for syge mennesker. Haand i haand med denne uheldige udvikling arbejder vor sociale lovgivning, som - det det vil De indrømme mig! - er helt skør, ja, direkte demoraliserende. Naar en tilskadekommen før i tiden søgte læge, spurgte han ængsteligt: "Hvornaar kan jeg arbejde igen?" I dag spørger han: "Hvor meget kan jeg faa i skadeserstatning?" Samtidig har udviklingen ført med sig, at lægen ofte er reduceret til at være stil-i-rend-dreng for rene smaatterier. Jeg glemmer ikke, da jeg som reservelæge paa Mors i huj og hej maatte forlade mit arbejde på hospitalet og fare afsted, fordi der var blevet ringet om en mand, der havde faaet pulsaaren skaaret over, og ingen af byens læger var hjemme. Jeg saa i aanden blodet staa i en straale ud af den tilskadekomne pulsaare, saa jeg forsynede mig med en gummislange og for afsted til den opgivne adresse. Her blev jeg modtaget af to madammer. I en sofa i stuen sad en lille vissen mand og hang med hovedet. "Hvor er patienten?" raabte jeg forpustet. "Det er ham!" sagde de og pegede paa sofa-fyren. Han havde et par udtørrede blodskorper paa det ene haandled. Jeg spurgte, hvordan de dog kunne finde paa at ulejlige med noget saa bagatelagtigt. Og saa kom det spidst fra de to madammer: "Vi betaler vor sygekas´!" - Ak ja. Vi betaler for sygekas´ - og ynkeligheden triumferer! Min mand er god nok! - Overlæge Bouet holder inde et øjeblik, stopper sindigt piben og siger med et grumt smil: - De kan nok høre, at jeg ikke ligefrem er socialdemokrat! Og hvor k u n n e jeg altsaa have lyst til at tage bladet fra munden og give denne saakaldte "velfærdsstat" det glatte lag! Men, ærlig talt, kastede jeg mig for alvor ud i en kampagne, ville jeg - han peger med pibenspidsen i retning af hospitalet - ikke kunne passe min butik derovre, og det er nu d e n, jeg først og fremmest maa tage mig af! - Undskyld - fruBouet! Hvordan er det i grunden at være gift med saa temperamentsfuld en mand - der tilmed er vendelbo? Fru Bouet, der selv er vestjyde, siger smilende: - Min mand er god nok! Men jeg maa indrømme, at jeg sommetider driller ham med, at han er vendelbo! Overlæge Bouet eksploderer endnu engang: - Ha! Det kan man virkelig ikke drille en mand med! Vendelboer er jo de bedste, der findes! Han ser et øjeblik ud, som om han virkelig mener det. Saa ta´r han sig i det og tilføjer med et skævt smil: - Selvfølgelig er det noget forfærdelig pjat! Fortræffelighed er der intet landomraade, ingen race eller klasse, der har patent paa. Slynger og gode folk, dem finder man alle vegne - ogsaa blandt vendelboer! - Joh, medvirker fruen - men folk der nordensfjords er nere drilagtige end andre. De e l s k e r at drille. Jeg glemmer ikke, da jeg første gang oplevede min mand og hans brødre i samme stue. S o m de ærtede hinanden! Normale mennesker ville blive rasende, og det varede lidt, før jeg opdagede, at de jo nok n ø d det, at det var en form for sport! Overlæge Bouet har rejst sig, rank, spænstig - og nu bredt smilende, Det er aabenbart ved tiden, han skal "over og se til sin butik". - Efter dette lille opgør mellem en vestjyde og en vendelbo siger han, tillad mig at fastslaa følgende. Hvis et menneske bliver saa ringe, at ingen tør drille ham - saa er det mest synd for det menneske selv! Han ser hastigt paa uret og udbryder: - Hør pligten kalder! Kan vi betragte "seancen" som afsluttet?
  Person-ID	I1364	Malenes aner
  Sidst ændret	16 okt. 2018

  
  

  Far	Lars Christian Nielsen,   f. 13 mar. 1856, Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark ,   d. 13 dec. 1929, Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark  (Alder 73 år)
  Mor	Karen Marie Olesen,   f. 06 jul. 1859, Skibtved, Understed, Dronninglund, Hjørring, Danmark ,   d. 03 jul. 1927, Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark  (Alder 67 år)
  Gift	19 nov. 1889	Understed Kirke, Understed, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [17]
  Folketælling	01 feb. 1890	Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [18]
  Folketælling	01 feb. 1901	Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [2]
  Folketælling	01 feb. 1906	Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [3]
  Folketælling	01 feb. 1916	Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [19]
  Folketælling	01 feb. 1921	Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [20]
  Folketælling	05 nov. 1925	Øksenheden, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, Danmark   [21]
  Familie-ID	F605	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  	Anna Elisabeth Falbe Hansen,   f. 23 sep. 1900, Lønne, Ribe, Danmark
  Gift	28 maj 1928	Jerne Kirke, Jerne, Skast, Ribe, Danmark   [22]
  Sidst ændret	14 okt. 2018
  Familie-ID	F1973	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Kilder

  [S196] Kirkebog: Volstrup, Dronninglund, Hjørring 1892-1896, Opslag 35. [S166] Folketælling: Volstrup, Dronninglund, Hjørring 1901, Opslag 292. [S168] Folketælling: Volstrup, Dronninglund, Hjørring 1906, Opslag 144. [S170] Kirkebog: Volstrup, Dronninglund, Hjørring 1909-1913, Opslag 144. [S164] Folketælling: Volstrup, Dronninglund, Hjørring 1911, Opslag 26. [S1023] 5. u, Tilgangsrulle, 1914-M-421-484, Opslag 343. [S2291] Aalborg Leksion, Aalborg Bibliotekerne, http://aalborgleksikon.dk/gymnasier/aalborgkathedralskole/studenter.htm. [S2292] 1. u, Tilgangsrulle, 1917-P-4501-6000, Opslag 113. [S2293] 5. u, Tilgangsrulle, 1923-V-162-276, Opslag 338. [S2294] 2. u, Tilgangsrulle, 1924-X-111-207, Opslag 152. [S2295] 1. u, Tilgangsrulle, 1925-Y-5001-7505, Opslag 207. [S2296] 1. u, Tilgangsrulle, 1927-Æ-5-153, Opslag 382. [S2297] 1. u, Tilgangsrulle, 1927-Æ-5001-7296, Opslag 280. [S2298] 4. u, Tilgangsrulle, 1928-Ø-87-293, Opslag 238. [S2299] 5. u, Tilgangsrulle, 1929-A-421-484, Opslag 87. [S1394] Avis, Aalborg Stiftidende. [S907] Kirkebog: Understed, Dronninglund, Hjørring 1869-1890, Opslag 130. [S174] Folketælling: Volstrup, Dronninglund, Hjørring 1890, Opslag 124. [S182] Folketælling: Volstrup, Dronninglund, Hjørring 1916, Opslag 164. [S195] Folketælling: Volstrup, Dronninglund, Hjørring 1921, Opslag 148. [S245] Folketælling: Volstrup, Dronninglund, Hjørring 1925, Opslag 26. [S2290] Kirkebog: Jerne, SKast, Ribe 1921-1930, Opslag 144.