» Gruppeskema
Indlæser...
Guldbryllup
Dagen i Gaar oprandt med Solskin, og den blev i alle Henseender en virkelig Solskinsdag for det gamle, agtværdige Ægtepar.
Fra Morgenstunden af vajede Flad fra Gaard og Hus, og ovre i Vraa saas Flagning over alt. Børn og Svigerbørn samledes om Formiddagen i Guldbrudeparrets Hjem og gik derfra sammen til Kirken, hvor Pastor Bertelsen tog dem til Alters. Om Eftermiddagen strømmede Folk til Østergaard fra nær og fjern.
Et telt var rejst i Gaarden til Brug for de danselystne. I Stuerne stod Dækket Bord til ca. 100 Personer; men der maatte desuagtet paany dækkes til et Hold paa ca. 70 Personer.
Ved Bordet talte Højskoleforstander Terkelsen for Guldbrudeparret. Han mindede om Grundtvigs Ord, da denne i 1866 sammen med Tscherning gik til Kongen og bad for den gamle Grundlov. Man spurgte Grundtvig, hvorfor han fulgtes med Tscherning, som han ellers ikke stod paa saa god Fod med. Grundtvig svarede: Vi mødes, men vi følges ikke.
Tal. troede, at Forholdet mellem Bertelsen og Hustru i Begyndelsen havde muliggjort mangt et dejligt Møde, hvoraf lidt efter lidt var voret et trofast og skønt Følgeskab.
Pastor Jens Bertelsen talte stemningsfuld for Børnene. Det er et skønt og herligt Syn at staa paa Baalhøj ved Børglumkloster og se Solen dale ned bag det glitrende Hav mod Vest. Men det er næsten endnu dejligere at vende Blikket mod Øst og se Solstraalerne glimte i Ruderne i de mange, mange Hjem, der ligger trindt og tæt inde paa Landet.
De to Gamle, der nu staa i deres Livs Aften, har den Lykke at kunne se Glædens og Tilfredshedens Lys Skinne i mange kære Børn og Svigerbørns Blik.
Og det er Børnenes Ros, at de har gjort deres Forældre Glæde.
Gaardejer P. Sejersen, Odder, talte for Vendelboerne i Almindelighed og sine Svigerforældre i Særdeleshed. Han udtalte sin Glæde over at have lært Vraa Højskole at Kende og udtalte en Tak til dens Beboere, for hvad de havde været for ham og hans Hustru.
Lærer Henriksen, Vraa, talte kønt for Børn og Svigerbørn.
Mellem Talerne blev der Sunget blandt andet en af en Ungdom forfattet Sang, af hvilken vi nedenfor aftrykker et Par Vers:
Som Kærlig Ord bandt sammen
de to i hver en Stund,
saa lød et Ja og Amen
dertil af Hjertensgrund
fra Børnelæber glade,
som fandt det bedste Stade
i samme Følgeskab.
At Ordet her i Muldet
paa Støbets Vandringsgang
kan faa som selve Guldet
en ægte, lødig Klang,
det skyldes, at det finder
og sammen med sig binder
det stærke Guddomsord.
Nu staar i Aftenstunden
det gamle Brudepar,
de staar med Smil og Munden,
i Øje Taaren klar.
Gud giv, at Aftenglansen
maa Flette Brudekransen
af Jesu Kristi Fred.
Efter Bordetspredtes det store Slskab i Stuerne, og en stor Del, ogsaa Guldbruden, traadte Dansen ude i Teltet. En Mængde Telegrammer indløb. Ligeledes en Rigdom af Gaver, blandt hvilke et Par Lysearmstager af Sølv samt et Billede af Brudeparret med Børn vakte særlig Opmærksomhed.
C. Bertelsen har som forleden omtalt fungeret som Sognefoged i 50 Aar pa 14 Dage nær, saa han kunde godt have fejret sit 50 Aars Jubilæum samtidig med.
Desuden har den gamle Sognefoged - som nævnt - i mange Aar været medlem af Repræsentantskabet for Hjørring Discontobank, fra hvilken en Deputation i Kaar var mødt for at overbringe Lykønskning.
Endelig kan det noteres, at Dagen faldt sammen med et af Børnenes Bryllupsdag og en Fødselsdag.
Det blev en hyggelig Fest, hvortil Guldbruden særlig bidrog ved sin Nærværelse, saa hist, saa her, og det kan træffende siges ved denne Lejlighed, at "Kvinden er Livet i Huset".
Og det har hun nok været for C. Bertelsen i alle de 50 Aar, de har delt Aar sammen.
b.
» Gruppeskema
